Aktiviteter 2023

Udflugt til Carl-HenningPedersen&ElseAlfelt Museet og Heart 

Februar

Årets første arrangement i Ulfborg Kunstforening gik til de to museer i Birk ved Herning.

CHPEA fokuserede i de tre sale på værker af Else Alfelt – og er den første store retrospektive udstilling med kunstneren de sidste 20 år. Flot var den.

I den runde sal kunne man stadig bese Prins Henriks skulpturer i dialog med Carl-Henning Pedersens malerier – en udstilling fra 2017-18.

På Heart fik vi er guidet rundvisning i de to aktuelle udstillinger : ”Træfald” af Rune Bosse og ”Ulvetimen” med Ingvar Cronhammers 16 udvalgte værker. Vi gik fra den lyse stilhed til det mørke kraftfulde. Guiden var en god fortæller, så det blev en oplevelsesrig søndag eftermiddag.

Mosaik af Carl-Hennig Pedersen

Dateret 1977-1978

Ingvar Cronhammers hovedværk ”The Gate” fra 1988.

Rune Bosse fortæller på Artmessen 2023 om sin udstilling ”Træfald”

Udstilling af Dorthe Kærgaard Thyholm

I morgen er det en ny dag.


Februar-marts

Mennesker skaber sig myter for at finde sig til rette med tilværelsen – for at bringe sit liv i overensstemmelse med virkeligheden.

Dorthe Kærgaard skaber sine egne myter og maler billeder, der sætter gang i fantasien, samtidig med at man genkender motiver fra både den virkelige verden og fantasiverdenen. Der er et utal af detaljer, som gør at man ikke bliver færdig med at se på billederne på et øjeblik, og jo længere tid, man kigger, jo flere ting kommer frem, mennesker, fugle, heste, hunde, blomster og meget mere, alt er i bevægelse. Billederne giver et indtryk af idyl. Det er dog på samme tid en sær foruroligende idyl. Hvad sker der? Og måske lurer faren lige om hjørnet. Og hvad har hun tænkt, dansende glade mennesker rundt om et slot, og så en hund nede i hjørnet med et timeglas, en mor med et barn, en søjlegang bygget op på bøger, en hund med en hare i munden, står de midt i en flod – hvad betyder det ?


K2
K3
K5
K4
K6
K7
K1
thumbnail_IMG_1850
thumbnail_IMG_1852
thumbnail_IMG_1853
thumbnail_IMG_1854
thumbnail_IMG_1855
thumbnail_IMG_1856
mor med barn[1055]
Dance me to the end of the love. 60x100[1054]

Dorthe Kjærgaard fortalte ved ferniseringen om udvalgte malerier– men ideen er at vi skal danne vores egne fortællinger, når vi ser på billederne.

Dorthe Kærgaards udstilling blev besøgt af knap 100 besøgende i de 3 uger udstillingen varede. Desuden har en femteklasse besøgt udstillingen i skoletiden som led i undervisningen.

Foredrag om skagensmalerne ved Charlotte Linvald

Kunstnerkolonien i Skagen – Indefra og ud


September

Foredraget var arrangeret af Vestjysk Kunstforening Ulfborg i samarbejde med Ulfborg Vemb folkeuniversitetet. Der var et fint fremmøde til et spændende foredrag om skagensmalerne. Der blev knyttet forbindelse mellem de enkelte personer, hvordan og hvornår krydret med eksempler på deres malerier. 


Beskrivelse

Det er svært at forestille sig dansk kunsthistorie uden kunstnerkolonien i Skagen og de kunstnere, der mødtes og udviklede deres tekniske metoder og kunstneriske teorier her. Under sommerens sol og over rigelig mad og drikke blev kunstens væsen og formål ivrigt diskuteret i et internationalt miljø af kunstnere, forfattere og skuespillere, som var brændende optaget af tidens tanker indenfor naturalismen og det moderne gennembrud. I dette foredrag vil vi se nærmere på, hvad der egentlig skete i Skagen – hvorfor Skagen? Hvem var de bærende kræfter i kolonien? Og hvorfor? Hvilke tanker blev bragt til Skagen fra udlandet – og hvilke blev udviklet eller forstærket i Skagen? Vi kommer omkring alle de kendte navne som P.S. Krøyer, Marie Krøyer, Anna og Michael Ancher, Holger Drachmann, Thorvald Bindesbøll og mange flere af de kendte – og måske ukendte kunstnere, samt tager afstik til bl.a. Frankrig, Italien og Japan.


Charlotte Linvald

Mag.art i kunsthistorie med speciale i kvindelige kunstnere omkring 1900. Har arbejdet på Statens Museum for Kunst, Den Hirschsprungske Samling, Arken, Museet for Religiøs Kunst og senest Skagens Kunstmuseer som kunstfaglig leder. Har bl.a. stået bag udstillingerne ”Mesterværker – Krøyer på bestilling” (2019) og ”ANNA ANCHER” (2020)

60 års jubilæumsfest

September

Kunstforeningens 60 års jubilæum blev fejret på to forrygende festdage med musik - gøgl  og fernisering af flot jubilæumsudstilling i Tinghuset.

Bestyrelsen takker for al interesse og fremmøde fra både børn og voksne.

Ved ferniseringen af jubilæumsudstillingen fremmødte mere end 100 besøgende. 

Tak til alle frivillige der har bidraget til jubilæet både fredag og lørdag.

Tak for taler og musikunderholdning 

Tak til kunstnerne

Billeder fra jubilæet klik her

Værker af kunstner Torben Engelbrecht Ulfborg

I forbindelse med jubilæet har kunstforeningen fået lavet en jubilæumsplakat samt indkøbt et nyt maleri, begge udført af kunstner Torben Engelbrecht, Ulfborg. Desværre døde Torben Engelbrecht for nyligt efter kort tid sygdom 

Værkerne vil være et godt minde om Torben Engelbrecht og kunstforeningen sender varme tanker til familien.

Ære være Torben Engelbrechts minde

Jubilæumsplakaten kan købes for 50 kr. ved henvendelse til kunstforeningen eller direkte i Tinghuset på jubilæumsdagene.

Det farverige maleri udført af Torben Engelbrect og indkøbt til lejligheden kan ses i Tinhuset.

Udflugt til Vestjysk Kunstpvillon Arne Haugen Museet i Videbæk

Else Husted Kjærs 75 års fødselsdagsudstilling 

Stjernestøv og sommerfugle


November

Else Husted Kjær tog varmt i mod os og viste rundt i sin 75 års fødselsdagsudstilling. Udstillingen rummer både ældre som har været udstillet i Indien, hvor hun gennem en god forbindelse var blevet indbudt af den danske ambassade, og nye værker som er skabt specielt til udstillingen. Else er inspireret af den lokal natur og naturene i de nordiske land, hun vender også blikket opad og skaber værker og digte, der indrager hele himmelrummet. Vi var med på en poetisk rejse i hendes univers og vi havde en rigtig dejlig aften.


Else Husted Kjær, er i Vestjylland en stor forkæmper for poesien og  kaldes ” De lyse Dages Maler”.
Trods kunstneren har sit eget galleri ”Poesigården” i Nees i Vestjylland er det vigtigt, at soloudstillingen og mange andre aktiviteter ved 75 års- arrangementet sker i Vestjyllands Kunstpavillon, der er arkitekt Henning Larsens,” Lysets mester” sidste mesterværk placeret i Videbæk Anlæg, svævende hen over plænen og ud over søen som et ”Japansk Tehus ” i parken.
Else Husted Kjær har arbejdet målrettet med sine nye værker til kunstnerens 75 års soloudstillingen specielt til de lyse og attraktive lokaler i Vestjyllands Kunstpavillon,der er særdeles velegnede til de glade og lyse malerier fra kunstneren og naturen i Vestjylland.

Udstilling af Paul Cederdorf, Holstebro

Herfra


November 

"Egentlig burde jeg have været død" fortæller Paul Cederdorff ved Vestjysk kunstforrenings fernisering i Tinghuset i anledning af året for Cederdorffs femogfirsentyveårs fødselsdag.

Han indtager gulvet med sine to stokke og takker for det store fremmøde,

75 besøgende gæster ved Tinghusets udstilling.

Cederdorff faldt 11 meter ned for mange år siden i Holstebro sognekirke, fordi der var noget, der skulle males 11 meter oppe, det blev malet og maleren rejste sig, blev kørt hjem og fik år senere at vide efter røngtenundersøgelser, at ryggen havde været livstruende brækket tre steder!

Det er en sej multikunstner, der udstiller i Tinghuset og så sent som i går, dagen før udstillingen er nye værker blevet indrammet hos Arnoldsen i Harbogade.

Cederdorff er i sit værksted hver dag og holder først fyraften, når fiskene skal fodres kl. 16.30

Cederdorffs kunst har tråde tilbage i tiden, både i Cederdorffs egen tid og vores fælles fortid. Han reflekterer også over, at han i en alder af 85 ofte vender tilbage til sine dannelsesår.

Et af temaerne er Atlantis. Et ideal, som måske - måske ikke har eksisteret.

Udstillingen hedder "HERFRA". Paul kom hertil med sit liv og sit kunst og så kan han jo kun komme videre herfra.

Atlantis er en stor tilbagevendende inspiration, som en ideel konstruktion der enten gik under eller kan dukke op.

Kom se og oplev Cederdorffs univers i fra 12. november til 3. december i Tinghuset.

Udstillingens kustoder ser frem til at få besøg.

Tak for en dejlig dag med fernisering til Paul Cederdorff og hans crew og til gæsterne.

Og tak til Paul som vender tilbage til sin siddeplads kun iført en stok og et: "vi ses om ti år":